Hej, jeg hedder x. Eller, nej det gør jeg ikke, men jeg føler ikke lige for at vedlægge mit navn på den her blog. Det her bliver nemlig min online dagbog, og sådan bliver det. En dagbog uden løgne og forestillinger om hvordan tingene burde være, men om hvordan verden rent faktisk er. Jeg ligger det ud på internettet fordi jeg ved at jeg ikke er den eneste teenager der føler som jeg gør. Jeg har gode dage, hvor jeg står på toppen af isbjerget og vinker problemerne væk - men jeg har også dårlige dage, hvor jeg er passagér på Titanic og sejler direkte ind i isbjerget og drukner. Sådan er livet. Det giver tit en tryghedsfølelse at vide, at man ikke er den eneste i verden der f.eks. aldrig har set Godfather eller den eneste som altid tisser op af toilettets inderkant for ikke at larme så meget. Og derfor, deler jeg mine øjeblikke fra hverdagen med jer. Hvor skøre de end kommer til at være.

tirsdag den 13. december 2011

lort

jeg har lige skrabet min skrabekalender nu, og der var ingen gevinst. det har vaeret en lortedag. eller, egentlig bare aften. en lorteaften.
jeg sover ikke engang nu. selvom jeg skal op og i bad kl.6.15 i morgen. mere lort. lektierne er heldigvis ordnet. men matematikmodulet ligger kl.13.45 i morgen, og jeg kan maerke jeg doer. lort.

fredag den 9. september 2011

en smule frustreret måske

 "Holocene" by Bon Iver

Jeg er lidt forvirret for tiden. Forvirret og bange, faktisk. For hvad min fremtid bringer. Har jeg valgt rigtigt? Er gymnasiet en godt springbræt til resten af verden? Eller skulle jeg have valgt handelsskolen måske? Fedt, at sidde med de her tanker i 2.g, ikke? Jeg gik lidt og tvivlede hele sidste år også, men jeg tror simpelthen ikke jeg kunne have startet et nyt sted efter at have startet på gymnasiet også. Det tog ret hårdt på mig. Og så at skulle gøre det igen, et helt nyt sted .. bare tanken om det nu udmatter mig. Mig og min hjerne.

Jeg ryger nogle gange ned i sådan nogle huller her, sådan nogle af dem man helst skal undgå. Jeg vil ikke kalde det sorte huller, men mørkebrune er de i hvert fald nok. Alle de ting jeg vil ændre ved mig selv, og ikke er tilfreds nok med, kommer jeg lige pludselig i tanke om - og tankerne er derfor ikke så langt væk mere. En dag vil jeg gerne lære at acceptere min krop, og affinde mig med at jeg aldrig kommer til at ligne en ballerina. Jeg bliver nødt til at gøre noget ved det, hvis jeg vil have en krop jeg kan være tilfreds med når jeg vågner om morgenen og skal vælge dagens outfit. Det er ikke sådan at jeg græder mig selv i søvn nu, slet ikke faktis, men I kender vel selv de der dage hvor man føler at man vejer 10kg mere end normalt?? Eller hvad .. 
Jeg må finde en frisure der passer til mit hår, og så vedlige holde den. Jeg har flere gange i mit liv fået klippet nogle gode frisurer, jeg har bare ikke passet så godt på dem. Mit hår er bare lidt faldet hen igen. Det sidder skide godt når jeg har tid til at glatte det lidt, eller lave nogle krøller .. men jeg kan ikke bare redde det om morgnen når jeg vågner, og så tage i skole. Sådan fungere det slet ikke. Pis.

Det er mærkeligt det hjælper at skrive sådan noget her ned. Jeg var virkelig frustreret lige da jeg loggede ind på loggen. Nu er jeg lidt mere nede på jorden igen. Jeg har jo ikke rigtig gjort andet end at sætte ord på mine følelser .. men okay, det er vel grunden til bloggen.

Jeg tror jeg tager i Fitness i aften. Nu pakker jeg i hvert fald tasken, så muligheden omkring det er lidt nemmere. Jeg skal alligevel ikke i byen. Der er for mange lektier der ligger og venter lørdag formiddag. Bullocks!

/X.

fredag den 2. september 2011

I dag har været en bitch
Når klokken slår 12 tager jeg i byen
Så er det lørdag
og dagen er ovre

tirsdag den 16. august 2011

De skide sommerfugle der

Kender I det der med, at man savner en person så meget, at det fysisk gør ondt i kroppen? Det suger i maven og ens hals bliver helt tør .. Det føles som om man ikke har fået noget at spise i flere dage. Hver gang man lukker øjnene og blinker, ser man hans ansigt for sig. Hans smil. Hans brystkasse. Hans hænder.

Fuck. Det kilder. Det gør ondt. Jeg får lyst til at smile hver gang hans ansigt finder vej frem, og alligevel er det bare så svært at sætte ord på hvordan jeg har det inden i. Jeg synker, og kan mærke klumpen i halsen. Jeg drejer lidt rundt på fingerringen, piller ved mine negle .. prøver at fjerne tankerne fra ham. Men hov, så popper hans ansigt frem på facebook. Hans ansigt popper frem alle steder. Men jeg skriver ikke til ham. Nej.

Om natten er det som om han ligger op af mig. Jeg kan næsten mærke hans skægstubbe, der gnider sig en smule imod min kind. Hans overkrop der ligger helt tæt ind til min ryg. Hans fingrer der fletter sig hen over min mave, og videre ned i min hånd. Vores hænder danner en lås, som jeg aldrig har lyst til åbne. Aldrig give slip på. Vi ligger og trækker vejret i takt med hinanden.
Vi er næsten bare én nu.

Åh altså.

..

søndag den 7. august 2011

jesus

åh gud altså.

min konto er vidst i -129072380217 kr lige nu. jeg ved det ikke helt. jeg tør ikke kigge. måske skulle jeg tjekke under min seng om jeg har tabt en 100kr???? eller er det virkelig bare ønsketænkning??
det er virkelig dyrt at have venner rundt omkring i hele landet, at fylde bilen med benzin, at være gammel nok til at gå (lovligt) i byen, at spise is og friske bær fra vejboderne på øen, at købe lækre sommerkjoler og genbrugsskjorter fra røde kors (én skjorte er billig nok, men når man finder 10 der er guld værd og som bare SKAL ejes, så løber det altså op i lidt) og at købe øl for resten af ens små-penge i pungen.

åh gud altså.
MEN SOMMERFERIEN ER BARE SÅ RAR! og s.u'en kommer jo heldigvis igen i næste måned ;-) så er alt er vel egentlig godt nok alligevel?

tirsdag den 26. juli 2011

ventetid

Når man får en sms og det ikke er fra den man helst ville have en fra.



mandag den 25. juli 2011

no words

Jeg ville egentlig rigtig gerne lave et indlæg om ABB og hans handlinger oppe i vort naboland Norge, men jeg har simpelthen ikke ord for det. Så derfor, intet.

Må han få et rædselsfuldt og forfærdeligt liv. Desværre angrer han nok aldrig hvad han har gjort.

torsdag den 21. juli 2011

V for voksen

Så blev det også min tur, til at blive voksen og vigtig. Eller det står der i hvert fald i mit pas nu. 18 år. Født i '93. Kørekort til 2063. Bum. Lige nu ser jeg Hannah Montana på Disney Channel.

Sommeren er nu godt igang, og i år har jeg rent faktisk anskaffet mig et liv. Derfor har der været lidt stille herinde. Jeg har nået at se SÅ mange mennesker, udover dem på Roskilde '11 selvfølgelig, på kun 2 uger faktisk .. Jeg er helt forbløffet over mig selv. Sidste år gik jeg bare fuldstændig i selvsving fordi jeg havde så meget fritid. Jeg har også tabt mig 4 kilo hen over sommeren indtil videre, og jeg har egentlig ikke rigtig lavet noget. Så det er jo helt ok :-)

Er jeg den eneste der allerede savner Roskilde? Det er virkelig en af de bedste uger i løbet af mit år, og når man så står derude, på den stinkende festivalplads med 3 dage gammelt hår og beskidte denim-shorts, så tænker man bare; "Det er sgu livet det her" og så er ugen bare lige pludselig ovre. Kun 132 dage endnu! Suk.

Jeg har ligget og tænkt lidt. Ude i baghaven med katten på min mave. Når jeg i 2013 bliver færdig med gymnasiet (note: shit man, jeg er allerede færdig med 1.g - times flies by!), så skal jeg ud at rejse. Det er 100% sikkert. Men jeg kunne også rigtig godt tænke mig at bo et år i London. Eller et sted nede omkring Hastings (syd england) måske. 2 sabbatår virker bare som ret lang tid, synes jeg. Og jeg vil altså også rigtig gerne se lande som Afrika, Thailand, Australien, USA/Hawaii, Island og Grønland, hvilket bliver lidt svært hvis jeg skal bruge et år på at være bosat i England. Jeg har ikke lige løst gåden om hvordan alt dette kan falde i hak med hinanden, kan I nok læse ...

Og i aften skal jeg i byen med mine venner (igenigenigen), men min konto står bare nærmest i -108291902 kr.
Pis altså. Så må jeg jo bare vippe lidt med mine eyelashes og strutte numsen. Årh. det er også bare mega tacky at gøre sådan noget. jaja, jeg finder nok på noget.

Ok, jeg sover nu. En lille morfar er der altid plads til.

Hvordan går jeres sommerferie?
Jeg vil mægtig gerne høre om det :-)

/x.

onsdag den 22. juni 2011

Kender i følelsen?

"Hvorfor er alle de mænd jeg møder sådan nogle psykopater? Er du klar over hvor hårdt det er at være single?? Man står der, skide stiv hver weekend, i alt for spidse sko, og har købt alt for dyre drinks også lige pludselig .. BANG .. så er klokken 5!! Så tænder de lyset og så er der kun de grimme tilbage .. Så går man skide deprimeret hjem til en tom lejlighed. I virkeligheden ville jeg hellere have brugt aftenen på at have ligget i ske med ubarberet ben og se en helt masse dårligt fjernsyn.
Jeg er blevet fra-narret mit kredit kort og mit bryllup, og jeg ligger her og ligner en der har ligget i fosterstilling og spist citron måne i en måned. Kan i huske hvor simpelt livet var engang? nej. nej, det kan jeg sku egentlig heller ikke!"

Jeg hader at barbere ben, og jeg hader at gå rundt i spidse lortestilletter en hel aften, bare for stadig at have håbet hængende om at score en sød gut, selvom jeg udemærket godt kan se at alt hvad der er, er et par Brian'er og en egoistisk idiot med sine latterlige venner. Alle de gode fyrer er jo blevet snuppet. Selvfølgelig. Man kan heller ikke gå alt for meget amok på dansegulvet og hygge sig med veninderne, hvis der er et kamera til stede. I øjeblikket vil det virke helt vildt nice at stå og give den gas, men når man så næste morgen vågner op og tjekker facebook som det første (lad vær' med at lyve for dig selv, vi gør det alle), og ser alle billederne fra aftnen før, og hvordan dit hår bare sad pisse godt på de 2 første billeder, og så som en høstak på de resterende 34 ....... så er livet bare ikke særlig fedt mere. Man vil heller ikke være den der narcisistiske bitch der skriver "slet" under alle billederne, fordi man ikke vil tagges på dem, eller fordi man har en dobbelhage på størrelse med en blåhvals. "Årh jeg er da ligeglad, det er bare en dårlig vinkel" siger man for at virke tough og overskudsagtig, men inden i, der tænker man; "fml, skal jeg ike bare grave mig ned i et hul nu, eller er der nogen er har en lastbil jeg kan gemme mig under?"


Eller er jeg den eneste?


/x.

onsdag den 15. juni 2011

Hovsa

Der har da vidst været lidt stille herinde et stykke tid nu .. Det var altså ikke meningen. Men to be honest, så havde jeg lidt glemt at den her blog overhovedet eksisterede. Det er måske ikke lige måden jeg skal sælge mig selv på, men sådan er det altså.
Jeg har gået rundt og nydt min læseferie, som egentlig mest bare har bestået af ferie. Nogle af dagene fik jeg slet ikke ordentligt tøj på, og der var faktisk 3 dage i træk i sidste uge hvor jeg ikke var i bad. Det er måske lidt (læs: enorm meget) ulækkert egentlig. Jeg gik bare fuldstændig i selvsving af at have så meget tid til rådighed. Jeg har dog været i bad næsten hver dag efter den episode.
Jeg har kun 3 årsprøver i år, og ingen eksamener i den her læseferie. Det eneste jeg mangler for at få sommerferie er mundtlig matematik d.24 juni, men føj hvor bliver det en ulækker begivenhed - det glæder jeg mig godt nok ikke til!
Imorgen skal jeg kl.9 til min sidste stats-betalte tandlægetid nede i byen, som et tjek på min natbøjle (som jeg har glemt at bruge i godt 2-3 måneder nu) - FEDT NOK .............. nej, ikke rigtig. Jeg føler mig virkelig nedern lige for tiden - eller bare sådan, ret sjusket og doven i hvert fald.

Kender i det? Hvis ja, hvad plejer i at gøre for at give jer selv et spark i røven?

søndag den 22. maj 2011

Klæbehjerne, hvor er du?

Så, nyt design. Hvad siger I? Jeg har ret meget ripped min søsters blog for hendes design, men eftersom I ikke ved hvem hun er, aner I intet om mine non-existent kreative skillz at the moment. Rart nok. For mig.

Moving on.

Endnu en gang sidder jeg med en matematikaflevering og hygger mig. HA. Over my dead body. Aldrig kommer jeg til at hygge mig med matematik.
Men det er det der irriterer mig så meget. For engang, der var jeg rent faktisk god til matematik. I 9. klasse f.eks, der fik jeg 10-10 til min eksamen. Og nu, der kan jeg ikke engang huske hvor mange grader der er i en trekant. Næsten i hvert fald. Det er tæt på at være grinagtigt dårligt det her X. Fucklort. 9. klasse er kun 2 år siden. Det skræmmer mig.

Jeg sidder med sommerfugle i maven, og er en smule tissetrængende. Der er læseferie på fredag, og om mindre end 2 måneder fylder jeg 18 år! 18 FUCKING ÅR! Så må jeg kører bil, købe hård likør, stemme ved valget, gifte mig og alt mulig andet skørt. Wow. Jeg er så skide useriøs at det næsten gør ondt. Idag valgte jeg at se "That's so Raven" på Disney Channel i stedet for at blive på TV2 NEWS og se hvad der sker i verden. Men come on, det var den episode hvor hun bager en stor pizza? :-D hahaha. åååååååååååh, hvor er det ynkeligt X! Hvor er DU ynkelig.

Jeg kan ikke rigtig tage noget seriøst lige nu, jeg sidder bare og hører John Mayer på min telefon, fordi mit iTunes ikke virker. FEDT NOK MACBOOK PRO, du hader mig, jeg er sikker!
Jeg har rendt rundt i nattøj-agtigt-tøj lige siden jeg stod op kl.11, og selvom min matematikaflevering har råbt skældsord efter mig hele dagen, har jeg ikke fået lavet den endnu. Det har været en ret fed søndag. Ikke på den nice måde, bare på den fede måde. Jeg har max. været udenfor i 10 min. i dag, og det var da det regnede. Ud på terressen med dyne og en kop kakao, og så sad jeg ellers bare og lyttede til regnen. Der er ikke nok folk der værdsætter den. Jeg elsker den. På lidt afstand. Og nogle gange med paraply.

Vi skrives ved.
/x

tirsdag den 10. maj 2011

Et åbent brev fra Sverige til Danmark


Det her har jeg ikke skrevet selv. Jeg synes bare det er nice.


Kære lillebror, hvad sker der?
Det virker som om, du i de seneste år har mistet fodfæstet. Fra at have været grunden til min misundelse opfører du dig nu nærmest som en ængstelig gammel gubbe. Søde Danmark, let dit hjerte. Hvad er det med dig? Før var du kendt for din åbenhed. Med din hjertelige latter favnede du det flerkulturelle og forskelligheden. Din hyggepolitik var misundelsesværdig set med storebror Sveriges øjne. Du hånede mig for alle mine regler og forbud. Med al ret anklagede du mig for at vare kedelig og grå. Lige siden jeg undslap Anden verdenskrigs rædsler, vendte jeg mig indad og tænkte, at man er sig selv nærmest. Dag for dag arbejdede jeg med at bygge et beskyttende net så tæt, at jeg knap kunde ånde. Samtidig glemte jeg dig, Danmark. Jeg vendte dig ryggen gennem årtier og for dette beder jeg dig om undskyld! Da vi nu igen har bygget en broderlig bro mellem os, ser jeg, at min modige lillebror græder sig i søvn. Tidligere fik jeg ondt i maven, når jeg spiste af din mad. Din kylling indeholdt salmonella og min mave havde det virkeligt ikke godt. Men nu, lillebror, vender den sig af helt andre grunde.
Kære Danmark, hvorfor smider du romaer ud med hovedet først? Hvorfor lader du debatten om muslimer føre til heksejagt? Hvad er grunden til at indvandrere er blevet symbol på ondskab og at hunderacer forbydes på grund af sine ejeres brister? Hvorfor stormes kirker og hvorfor rives ungdomshuse ned? Hvorfor sender du dine soldater i ørkenkrig og hvorfor trues fristeders eksistens? De idealer som vi voksede op med synes at have forsvundet ud af din krop. De demokratiske fri- og rettigheder, grundlæggende for enhver, betyder de ingenting? Ytringsfriheden. Demonstrations- og forsamlingsfriheden. Hvordan kan det lade sig gøre at ignorere grundloven? Hvorfor lod du 900 mennesker fængsle, mishandle og fornedre uden at de var mistænkt for ulovligheder? Hvorfor lod du dem placere siddende på jorden? Lod dem tisse i bukserne. Besvime. Bryde sammen?
Kære lillebror, du kan stadigvæk vende om. Åbn igen favnen, du behøver ikke at vare bange. Jeg findes endnu ved din side, du kan stadig vælge at gøre det rigtige.
Med venlige hilsner,
Din storebror 
Sverige

søndag den 8. maj 2011

Det bliver min død

Jeg sidder lige nu og kæmper med en matematikaflevering jeg skulle have lavet for ALT mange dage siden. Men som altid, strækker jeg den til aller sidste aften inden den skal afleveres. Typisk x. Fucking typisk. Deadline om 1 time og 45 minutter. Jeg kan ikke rigtig koncentrere mig om den, og sidder egentlig bare og finder på alle mulige overspringshandlinger at lave i stedet for. Den her er den sidste. Blogging, og så ikke flere. Så matematik. Deskriptiv statistik; FØJ. Bare ordene lyder dræbende kedelige.

Det her er Thomas Dybdahl. Han laver rigtig rar musik. Specielt den her sang elsker jeg. Prøv og hør den.
Jeg drømmer mig væk til en træhytte i Sverige når jeg hører den. Jeg sidder med striksokker, en kop kakao og med 2 kiks på en tallerken foran pejsen med en stor fed bog i skødet, som handler om et eller andet som kun mig og forfatteren af bogen er interesseret i. Uden for stormer det i natten, og jeg kan høre vinden hyle og træerne rasle. Sangen kører på pladespilleren ovre i hjørnet af stuen. Jeg smiler og tager en tår af min kakao, bladrer videre til næste side i bogen, og kryber til rette i lænestolen jeg sidder i.


Lyder det måske ikke rart?


Så, nu skal jeg altså lave matematik. Endnu en lorte-karakter kommer min vej. Det er altså ikke så godt. Måske skulle jeg bare droppe ud af gym, købe mig en pølsebix og stille mig ned i gå-gaden med den .. Who knows, det kan være jeg er pisse god til at sælge pølser?

Vi skrives ved.
/x.

Hej læsere. Hvor hyggeligt I har lyst til at følge med. Jeg vil mega gerne vide hvem I er, så hvis I lige føler for det, må i meget gerne præsentere jer selv lidt i kommentar-boksen :-) Hvis ikke, er I lige så velkomne på bloggen. Hejdå! (som Pippi siger)

..........................................................................

KLOKKEN 23:56 = aflevering uploadet 4 minutter før deadline. Jeg lever mit liv på kanten!

mandag den 2. maj 2011

ÆV!

Skrevet den 15. december 2010.

I morgen kl.13:45 går jeg igang med min AP eksamen (almen sprogforståelse). Fuck og lort.
Vi må have alle de hjælpmidler vi vil, med ind til prøven, men ikke computer, ipod og lign. Jeg håber virkelig det går godt. Jeg kan ikke klare flere dårlige karakterer lige nu. Og med dårlige mener jeg alle de 4- og 7-taller jeg har fået på det sidste. Aldrig har jeg fået så dårlige karakterer før. Jeg skulle lige til at skrive at det vel bare må være en tilvænningssag. Men det er det jo netop ikke. Det er jo ikke alle der får 4 og 7 på gymnasiet. Jeg er bare blandt nogle af dem der gør. ÆV! Jeg har altid fået 7,10 og 12 for mine opgaver .. Jeg har ALDRIG fået 00 eller 02 - ja altså, før jeg kom på gymnasiet. Fed detalje, var! Stedet der skal uddanne mig fylder mig op med de irriterende små briller der. 00. Jeg prøver bare lidt at glemme jeg overhovedet har fået dem. Benægter. Når andre spørg mig hvordan det går, svarer jeg altid "godt", for jeg synes egentlig det går godt. Men så tænker jeg over hvor godt det går for alle andre, og så går det lige pludselig ikke så godt mere. Jeg ved godt man ikke skal måle sig selv med andre, men come on, vi gør det jo alle sammen. Og vi gør det specielt når vi har det dårligt med os selv eller er usikre. Dumt, dumt, dumt!
Jeg har heller aldrig rigtig brokket mig på den her måde før. For generelt, der har jeg det jo godt. Eller, det havde jeg. På mit 9. klasses afgangsprøvepapir stod der ikke et eneste 4-tal. Kun 7,10 og 12. I år, som 1.g'er består mine standpunktskarakterer af 02, 4, 7 og 10. Jeg synes virkelig det er pinligt. Jeg burde være bedre end 02 og 4. 7 har jeg intet imod. 7 er gennemsnit. Og mit 10-tal er jeg rigtig glad for, det er i skriftlig dansk. Men at jeg ikke har fået 10 i andet er en skuffelse. Jeg har aldrig været mundtlig aktiv i timerne, men det skal i hvert fald ændres nu! Det gjorde jo ikke rigtig noget i folkeskolen, at man ikke var det. Lærerne vidste jo godt om man kunne det man skulle. Og det kan jeg. Jeg siger det bare ikke højt.
I matematik og fysik der flopper jeg dog fuldstændig. Jeg har altid haft svært ved de to fag, og gymnasiet gør dem ikke ligefrem nemmere. Og naturvidenskab, nv, skal bare dø! Jeg forstår det simpelthen ikke.
Nu kom jeg til at sætte Michael Bublé på - det hjalp lidt på humøret. Musik er nu en dejlig ting.
Og på den linje vil jeg slutte det her indlæg.
Vi snakkes ved.
/X.

Start.

Skrevet den 23. september 2010.

Jeg føler mig lidt dum nogle gange. Når folk snakker. Jeg kan godt høre hvad de siger, og jeg svarer endda med nikkende ja’er og smil, så de kan se jeg følger med. Men jeg forstår ikke hvad de siger. Det siver simpelthen ikke ind i mit hoved.
Hej mit navn er X. Jeg er en 17-årig gymnasieelev og … Nej stop. Allerede der er den gal. Gymnasieelev. Jeg har gået på det lokale gymnasium i et par måneder nu, og selvom min klasse er rigtig god og fyldt med dejlige mennesker, så virker det ikke rigtigt at sige, ”hej jeg hedder X og er 1.g’er”. For, for at kunne være 1.g’er skal jeg gå på gymnasiet. Hvilket vil sige at jeg skal have en vis piratviden inden for diverse emner, og dernæst kunne vælge mig ind på den rigtige studieretning, ud fra hvad jeg regner med at skulle bruge mit liv på. Så stop lige vognen og lad mig komme af. Det her er jeg ikke klar til. Men jeg har været et år på efterskole, og hvis jeg allerede holder sabbatår nu, så kommer jeg til at bestå gymnasiet et helt år efter alle mine venner gør. Jeg kunne selvfølgelig også vælge en HF-uddannelse på kun 2 år. Så kunne jeg holde fri et år nu, og så stadig bestå sammen med mine venner i sommeren 2013. Men hvad vil jeg bruge en HF-uddannelse til? Hvad vil jeg i det hele taget bruge en STX-uddannelse til?
Det er frustrerende det her med at være ung. Med at vælge uddannelse. Med at vælge at lytte efter i NV og ikke spille tetris. Med at vælge kæreste. Med at vælge salat frem for McDonald’s. Med at vælge sit liv. Frustrerende.
Nogle gange tænker jeg på om jeg mon ender bag kassen i Kvickly. Eller måske ovre bag disken i Pibegrillen på hjørnet af Egedalsvej. Andre gange tænker jeg på om jeg ender som landskendt forfatter med bedst-sælgende noveller på alle landets Bog&Idé-hylder. Eller måske som respekteret kvindelig filminstruktør, ligesom Susanne Bier. Nogle gange tænker jeg på om jeg overhovedet ender nogle steder. Nogle gange er min hjerne bare tom.
Jeg ved ikke helt hvad jeg drømmer om at blive. Jeg kunne godt tænke mig at blive en hel masse faktisk. Og så alligevel ikke. Jeg kunne godt bare tænke mig en dejlig familie, et hus med stakit og en have med en trægynge i. Det kunne jeg i hvert fald lige nu, kl.23:47 på en tirsdag nat.
Men nu går jeg i seng. Og drømmer om noget jeg ikke kan huske i morgen. Jeg kan aldrig huske mine drømme.

Vi snakkes ved.
/x.