Klæbehjerne, hvor er du?

Så, nyt design. Hvad siger I? Jeg har ret meget ripped min søsters blog for hendes design, men eftersom I ikke ved hvem hun er, aner I intet om mine non-existent kreative skillz at the moment. Rart nok. For mig.

Moving on.

Endnu en gang sidder jeg med en matematikaflevering og hygger mig. HA. Over my dead body. Aldrig kommer jeg til at hygge mig med matematik.

Men det er det der irriterer mig så meget. For engang, der var jeg rent faktisk god til matematik. I 9. klasse f.eks, der fik jeg 10-10 til min eksamen. Og nu, der kan jeg ikke engang huske hvor mange grader der er i en trekant. Næsten i hvert fald. Det er tæt på at være grinagtigt dårligt det her X. Fucklort. 9. klasse er kun 2 år siden. Det skræmmer mig.

Jeg sidder med sommerfugle i maven, og er en smule tissetrængende. Der er læseferie på fredag, og om mindre end 2 måneder fylder jeg 18 år! 18 FUCKING ÅR! Så må jeg kører bil, købe hård likør, stemme ved valget, gifte mig og alt mulig andet skørt. Wow. Jeg er så skide useriøs at det næsten gør ondt. Idag valgte jeg at se "That's so Raven" på Disney Channel i stedet for at blive på TV2 NEWS og se hvad der sker i verden. Men come on, det var den episode hvor hun bager en stor pizza? :-D hahaha. åååååååååååh, hvor er det ynkeligt X! Hvor er DU ynkelig.

Jeg kan ikke rigtig tage noget seriøst lige nu, jeg sidder bare og hører John Mayer på min telefon, fordi mit iTunes ikke virker. FEDT NOK MACBOOK PRO, du hader mig, jeg er sikker!

Jeg har rendt rundt i nattøj-agtigt-tøj lige siden jeg stod op kl.11, og selvom min matematikaflevering har råbt skældsord efter mig hele dagen, har jeg ikke fået lavet den endnu. Det har været en ret fed søndag. Ikke på den nice måde, bare på den fede måde. Jeg har max. været udenfor i 10 min. i dag, og det var da det regnede. Ud på terressen med dyne og en kop kakao, og så sad jeg ellers bare og lyttede til regnen. Der er ikke nok folk der værdsætter den. Jeg elsker den. På lidt afstand. Og nogle gange med paraply.

Vi skrives ved.

/x

Et åbent brev fra Sverige til Danmark

Det her har jeg ikke skrevet selv. Jeg synes bare det er nice.


Kære lillebror, hvad sker der?

Det virker som om, du i de seneste år har mistet fodfæstet. Fra at have været grunden til min misundelse opfører du dig nu nærmest som en ængstelig gammel gubbe. Søde Danmark, let dit hjerte. Hvad er det med dig? Før var du kendt for din åbenhed. Med din hjertelige latter favnede du det flerkulturelle og forskelligheden. Din hyggepolitik var misundelsesværdig set med storebror Sveriges øjne. Du hånede mig for alle mine regler og forbud. Med al ret anklagede du mig for at vare kedelig og grå. Lige siden jeg undslap Anden verdenskrigs rædsler, vendte jeg mig indad og tænkte, at man er sig selv nærmest. Dag for dag arbejdede jeg med at bygge et beskyttende net så tæt, at jeg knap kunde ånde. Samtidig glemte jeg dig, Danmark. Jeg vendte dig ryggen gennem årtier og for dette beder jeg dig om undskyld! Da vi nu igen har bygget en broderlig bro mellem os, ser jeg, at min modige lillebror græder sig i søvn. Tidligere fik jeg ondt i maven, når jeg spiste af din mad. Din kylling indeholdt salmonella og min mave havde det virkeligt ikke godt. Men nu, lillebror, vender den sig af helt andre grunde.

Kære Danmark, hvorfor smider du romaer ud med hovedet først? Hvorfor lader du debatten om muslimer føre til heksejagt? Hvad er grunden til at indvandrere er blevet symbol på ondskab og at hunderacer forbydes på grund af sine ejeres brister? Hvorfor stormes kirker og hvorfor rives ungdomshuse ned? Hvorfor sender du dine soldater i ørkenkrig og hvorfor trues fristeders eksistens? De idealer som vi voksede op med synes at have forsvundet ud af din krop. De demokratiske fri- og rettigheder, grundlæggende for enhver, betyder de ingenting? Ytringsfriheden. Demonstrations- og forsamlingsfriheden. Hvordan kan det lade sig gøre at ignorere grundloven? Hvorfor lod du 900 mennesker fængsle, mishandle og fornedre uden at de var mistænkt for ulovligheder? Hvorfor lod du dem placere siddende på jorden? Lod dem tisse i bukserne. Besvime. Bryde sammen?

Kære lillebror, du kan stadigvæk vende om. Åbn igen favnen, du behøver ikke at vare bange. Jeg findes endnu ved din side, du kan stadig vælge at gøre det rigtige.

Med venlige hilsner,

Din storebror 

Sverige

Det bliver min død

Jeg sidder lige nu og kæmper med en matematikaflevering jeg skulle have lavet for ALT mange dage siden. Men som altid, strækker jeg den til aller sidste aften inden den skal afleveres. Typisk x. Fucking typisk. Deadline om 1 time og 45 minutter. Jeg kan ikke rigtig koncentrere mig om den, og sidder egentlig bare og finder på alle mulige overspringshandlinger at lave i stedet for. Den her er den sidste. Blogging, og så ikke flere. Så matematik. Deskriptiv statistik; FØJ. Bare ordene lyder dræbende kedelige.

Det her er Thomas Dybdahl. Han laver rigtig rar musik. Specielt den her sang elsker jeg. Prøv og hør den.
Jeg drømmer mig væk til en træhytte i Sverige når jeg hører den. Jeg sidder med striksokker, en kop kakao og med 2 kiks på en tallerken foran pejsen med en stor fed bog i skødet, som handler om et eller andet som kun mig og forfatteren af bogen er interesseret i. Uden for stormer det i natten, og jeg kan høre vinden hyle og træerne rasle. Sangen kører på pladespilleren ovre i hjørnet af stuen. Jeg smiler og tager en tår af min kakao, bladrer videre til næste side i bogen, og kryber til rette i lænestolen jeg sidder i.


Lyder det måske ikke rart?

Så, nu skal jeg altså lave matematik. Endnu en lorte-karakter kommer min vej. Det er altså ikke så godt. Måske skulle jeg bare droppe ud af gym, købe mig en pølsebix og stille mig ned i gå-gaden med den .. Who knows, det kan være jeg er pisse god til at sælge pølser?

Vi skrives ved.

/x.

Hej læsere. Hvor hyggeligt I har lyst til at følge med. Jeg vil mega gerne vide hvem I er, så hvis I lige føler for det, må i meget gerne præsentere jer selv lidt i kommentar-boksen :-) Hvis ikke, er I lige så velkomne på bloggen. Hejdå! (som Pippi siger)

..........................................................................

KLOKKEN 23:56 = aflevering uploadet 4 minutter før deadline. Jeg lever mit liv på kanten!

ÆV!

Skrevet den 15. december 2010.

I morgen kl.13:45 går jeg igang med min AP eksamen (almen sprogforståelse). Fuck og lort.

Vi må have alle de hjælpmidler vi vil, med ind til prøven, men ikke computer, ipod og lign. Jeg håber virkelig det går godt. Jeg kan ikke klare flere dårlige karakterer lige nu. Og med dårlige mener jeg alle de 4- og 7-taller jeg har fået på det sidste. Aldrig har jeg fået så dårlige karakterer før. Jeg skulle lige til at skrive at det vel bare må være en tilvænningssag. Men det er det jo netop ikke. Det er jo ikke alle der får 4 og 7 på gymnasiet. Jeg er bare blandt nogle af dem der gør. ÆV! Jeg har altid fået 7,10 og 12 for mine opgaver .. Jeg har ALDRIG fået 00 eller 02 - ja altså, før jeg kom på gymnasiet. Fed detalje, var! Stedet der skal uddanne mig fylder mig op med de irriterende små briller der. 00. Jeg prøver bare lidt at glemme jeg overhovedet har fået dem. Benægter. Når andre spørg mig hvordan det går, svarer jeg altid "godt", for jeg synes egentlig det går godt. Men så tænker jeg over hvor godt det går for alle andre, og så går det lige pludselig ikke så godt mere. Jeg ved godt man ikke skal måle sig selv med andre, men come on, vi gør det jo alle sammen. Og vi gør det specielt når vi har det dårligt med os selv eller er usikre. Dumt, dumt, dumt!

Jeg har heller aldrig rigtig brokket mig på den her måde før. For generelt, der har jeg det jo godt. Eller, det havde jeg. På mit 9. klasses afgangsprøvepapir stod der ikke et eneste 4-tal. Kun 7,10 og 12. I år, som 1.g'er består mine standpunktskarakterer af 02, 4, 7 og 10. Jeg synes virkelig det er pinligt. Jeg burde være bedre end 02 og 4. 7 har jeg intet imod. 7 er gennemsnit. Og mit 10-tal er jeg rigtig glad for, det er i skriftlig dansk. Men at jeg ikke har fået 10 i andet er en skuffelse. Jeg har aldrig været mundtlig aktiv i timerne, men det skal i hvert fald ændres nu! Det gjorde jo ikke rigtig noget i folkeskolen, at man ikke var det. Lærerne vidste jo godt om man kunne det man skulle. Og det kan jeg. Jeg siger det bare ikke højt.

I matematik og fysik der flopper jeg dog fuldstændig. Jeg har altid haft svært ved de to fag, og gymnasiet gør dem ikke ligefrem nemmere. Og naturvidenskab, nv, skal bare dø! Jeg forstår det simpelthen ikke.

Nu kom jeg til at sætte Michael Bublé på - det hjalp lidt på humøret. Musik er nu en dejlig ting.

Og på den linje vil jeg slutte det her indlæg.

Vi snakkes ved.

/X.

Start.

Skrevet den 23. september 2010.

Jeg føler mig lidt dum nogle gange. Når folk snakker. Jeg kan godt høre hvad de siger, og jeg svarer endda med nikkende ja’er og smil, så de kan se jeg følger med. Men jeg forstår ikke hvad de siger. Det siver simpelthen ikke ind i mit hoved.

Hej mit navn er X. Jeg er en 17-årig gymnasieelev og … Nej stop. Allerede der er den gal. Gymnasieelev. Jeg har gået på det lokale gymnasium i et par måneder nu, og selvom min klasse er rigtig god og fyldt med dejlige mennesker, så virker det ikke rigtigt at sige, ”hej jeg hedder X og er 1.g’er”. For, for at kunne være 1.g’er skal jeg gå på gymnasiet. Hvilket vil sige at jeg skal have en vis piratviden inden for diverse emner, og dernæst kunne vælge mig ind på den rigtige studieretning, ud fra hvad jeg regner med at skulle bruge mit liv på. Så stop lige vognen og lad mig komme af. Det her er jeg ikke klar til. Men jeg har været et år på efterskole, og hvis jeg allerede holder sabbatår nu, så kommer jeg til at bestå gymnasiet et helt år efter alle mine venner gør. Jeg kunne selvfølgelig også vælge en HF-uddannelse på kun 2 år. Så kunne jeg holde fri et år nu, og så stadig bestå sammen med mine venner i sommeren 2013. Men hvad vil jeg bruge en HF-uddannelse til? Hvad vil jeg i det hele taget bruge en STX-uddannelse til?

Det er frustrerende det her med at være ung. Med at vælge uddannelse. Med at vælge at lytte efter i NV og ikke spille tetris. Med at vælge kæreste. Med at vælge salat frem for McDonald’s. Med at vælge sit liv. Frustrerende.

Nogle gange tænker jeg på om jeg mon ender bag kassen i Kvickly. Eller måske ovre bag disken i Pibegrillen på hjørnet af Egedalsvej. Andre gange tænker jeg på om jeg ender som landskendt forfatter med bedst-sælgende noveller på alle landets Bog&Idé-hylder. Eller måske som respekteret kvindelig filminstruktør, ligesom Susanne Bier. Nogle gange tænker jeg på om jeg overhovedet ender nogle steder. Nogle gange er min hjerne bare tom.

Jeg ved ikke helt hvad jeg drømmer om at blive. Jeg kunne godt tænke mig at blive en hel masse faktisk. Og så alligevel ikke. Jeg kunne godt bare tænke mig en dejlig familie, et hus med stakit og en have med en trægynge i. Det kunne jeg i hvert fald lige nu, kl.23:47 på en tirsdag nat.

Men nu går jeg i seng. Og drømmer om noget jeg ikke kan huske i morgen. Jeg kan aldrig huske mine drømme.

Vi snakkes ved.

/x.