Hej, jeg hedder x. Eller, nej det gør jeg ikke, men jeg føler ikke lige for at vedlægge mit navn på den her blog. Det her bliver nemlig min online dagbog, og sådan bliver det. En dagbog uden løgne og forestillinger om hvordan tingene burde være, men om hvordan verden rent faktisk er. Jeg ligger det ud på internettet fordi jeg ved at jeg ikke er den eneste teenager der føler som jeg gør. Jeg har gode dage, hvor jeg står på toppen af isbjerget og vinker problemerne væk - men jeg har også dårlige dage, hvor jeg er passagér på Titanic og sejler direkte ind i isbjerget og drukner. Sådan er livet. Det giver tit en tryghedsfølelse at vide, at man ikke er den eneste i verden der f.eks. aldrig har set Godfather eller den eneste som altid tisser op af toilettets inderkant for ikke at larme så meget. Og derfor, deler jeg mine øjeblikke fra hverdagen med jer. Hvor skøre de end kommer til at være.

søndag den 8. maj 2011

Det bliver min død

Jeg sidder lige nu og kæmper med en matematikaflevering jeg skulle have lavet for ALT mange dage siden. Men som altid, strækker jeg den til aller sidste aften inden den skal afleveres. Typisk x. Fucking typisk. Deadline om 1 time og 45 minutter. Jeg kan ikke rigtig koncentrere mig om den, og sidder egentlig bare og finder på alle mulige overspringshandlinger at lave i stedet for. Den her er den sidste. Blogging, og så ikke flere. Så matematik. Deskriptiv statistik; FØJ. Bare ordene lyder dræbende kedelige.

Det her er Thomas Dybdahl. Han laver rigtig rar musik. Specielt den her sang elsker jeg. Prøv og hør den.
Jeg drømmer mig væk til en træhytte i Sverige når jeg hører den. Jeg sidder med striksokker, en kop kakao og med 2 kiks på en tallerken foran pejsen med en stor fed bog i skødet, som handler om et eller andet som kun mig og forfatteren af bogen er interesseret i. Uden for stormer det i natten, og jeg kan høre vinden hyle og træerne rasle. Sangen kører på pladespilleren ovre i hjørnet af stuen. Jeg smiler og tager en tår af min kakao, bladrer videre til næste side i bogen, og kryber til rette i lænestolen jeg sidder i.


Lyder det måske ikke rart?


Så, nu skal jeg altså lave matematik. Endnu en lorte-karakter kommer min vej. Det er altså ikke så godt. Måske skulle jeg bare droppe ud af gym, købe mig en pølsebix og stille mig ned i gå-gaden med den .. Who knows, det kan være jeg er pisse god til at sælge pølser?

Vi skrives ved.
/x.

Hej læsere. Hvor hyggeligt I har lyst til at følge med. Jeg vil mega gerne vide hvem I er, så hvis I lige føler for det, må i meget gerne præsentere jer selv lidt i kommentar-boksen :-) Hvis ikke, er I lige så velkomne på bloggen. Hejdå! (som Pippi siger)

..........................................................................

KLOKKEN 23:56 = aflevering uploadet 4 minutter før deadline. Jeg lever mit liv på kanten!

Ingen kommentarer: