Kender I det der med, at man savner en person så meget, at det fysisk gør ondt i kroppen? Det suger i maven og ens hals bliver helt tør .. Det føles som om man ikke har fået noget at spise i flere dage. Hver gang man lukker øjnene og blinker, ser man hans ansigt for sig. Hans smil. Hans brystkasse. Hans hænder.
Fuck. Det kilder. Det gør ondt. Jeg får lyst til at smile hver gang hans ansigt finder vej frem, og alligevel er det bare så svært at sætte ord på hvordan jeg har det inden i. Jeg synker, og kan mærke klumpen i halsen. Jeg drejer lidt rundt på fingerringen, piller ved mine negle .. prøver at fjerne tankerne fra ham. Men hov, så popper hans ansigt frem på facebook. Hans ansigt popper frem alle steder. Men jeg skriver ikke til ham. Nej.
Om natten er det som om han ligger op af mig. Jeg kan næsten mærke hans skægstubbe, der gnider sig en smule imod min kind. Hans overkrop der ligger helt tæt ind til min ryg. Hans fingrer der fletter sig hen over min mave, og videre ned i min hånd. Vores hænder danner en lås, som jeg aldrig har lyst til åbne. Aldrig give slip på. Vi ligger og trækker vejret i takt med hinanden.
Vi er næsten bare én nu.
Vi er næsten bare én nu.
Åh altså.
..
2 kommentarer:
Hey!
Er helt klart blevet fast læser.
Hvor er du bare hammer god til at skrive.
Selv om at du skriver så enkelt, så er det bare så skide spændende.
Elsker din ærlighed!
Knus Heidi;-)
nofingersbetween.blogspot.com
Tak for din søde kommentar Heidi. Den varmer :)
Send en kommentar