Hej, jeg hedder x. Eller, nej det gør jeg ikke, men jeg føler ikke lige for at vedlægge mit navn på den her blog. Det her bliver nemlig min online dagbog, og sådan bliver det. En dagbog uden løgne og forestillinger om hvordan tingene burde være, men om hvordan verden rent faktisk er. Jeg ligger det ud på internettet fordi jeg ved at jeg ikke er den eneste teenager der føler som jeg gør. Jeg har gode dage, hvor jeg står på toppen af isbjerget og vinker problemerne væk - men jeg har også dårlige dage, hvor jeg er passagér på Titanic og sejler direkte ind i isbjerget og drukner. Sådan er livet. Det giver tit en tryghedsfølelse at vide, at man ikke er den eneste i verden der f.eks. aldrig har set Godfather eller den eneste som altid tisser op af toilettets inderkant for ikke at larme så meget. Og derfor, deler jeg mine øjeblikke fra hverdagen med jer. Hvor skøre de end kommer til at være.

fredag den 9. september 2011

en smule frustreret måske

 "Holocene" by Bon Iver

Jeg er lidt forvirret for tiden. Forvirret og bange, faktisk. For hvad min fremtid bringer. Har jeg valgt rigtigt? Er gymnasiet en godt springbræt til resten af verden? Eller skulle jeg have valgt handelsskolen måske? Fedt, at sidde med de her tanker i 2.g, ikke? Jeg gik lidt og tvivlede hele sidste år også, men jeg tror simpelthen ikke jeg kunne have startet et nyt sted efter at have startet på gymnasiet også. Det tog ret hårdt på mig. Og så at skulle gøre det igen, et helt nyt sted .. bare tanken om det nu udmatter mig. Mig og min hjerne.

Jeg ryger nogle gange ned i sådan nogle huller her, sådan nogle af dem man helst skal undgå. Jeg vil ikke kalde det sorte huller, men mørkebrune er de i hvert fald nok. Alle de ting jeg vil ændre ved mig selv, og ikke er tilfreds nok med, kommer jeg lige pludselig i tanke om - og tankerne er derfor ikke så langt væk mere. En dag vil jeg gerne lære at acceptere min krop, og affinde mig med at jeg aldrig kommer til at ligne en ballerina. Jeg bliver nødt til at gøre noget ved det, hvis jeg vil have en krop jeg kan være tilfreds med når jeg vågner om morgenen og skal vælge dagens outfit. Det er ikke sådan at jeg græder mig selv i søvn nu, slet ikke faktis, men I kender vel selv de der dage hvor man føler at man vejer 10kg mere end normalt?? Eller hvad .. 
Jeg må finde en frisure der passer til mit hår, og så vedlige holde den. Jeg har flere gange i mit liv fået klippet nogle gode frisurer, jeg har bare ikke passet så godt på dem. Mit hår er bare lidt faldet hen igen. Det sidder skide godt når jeg har tid til at glatte det lidt, eller lave nogle krøller .. men jeg kan ikke bare redde det om morgnen når jeg vågner, og så tage i skole. Sådan fungere det slet ikke. Pis.

Det er mærkeligt det hjælper at skrive sådan noget her ned. Jeg var virkelig frustreret lige da jeg loggede ind på loggen. Nu er jeg lidt mere nede på jorden igen. Jeg har jo ikke rigtig gjort andet end at sætte ord på mine følelser .. men okay, det er vel grunden til bloggen.

Jeg tror jeg tager i Fitness i aften. Nu pakker jeg i hvert fald tasken, så muligheden omkring det er lidt nemmere. Jeg skal alligevel ikke i byen. Der er for mange lektier der ligger og venter lørdag formiddag. Bullocks!

/X.

fredag den 2. september 2011

I dag har været en bitch
Når klokken slår 12 tager jeg i byen
Så er det lørdag
og dagen er ovre