Hej, jeg hedder x. Eller, nej det gør jeg ikke, men jeg føler ikke lige for at vedlægge mit navn på den her blog. Det her bliver nemlig min online dagbog, og sådan bliver det. En dagbog uden løgne og forestillinger om hvordan tingene burde være, men om hvordan verden rent faktisk er. Jeg ligger det ud på internettet fordi jeg ved at jeg ikke er den eneste teenager der føler som jeg gør. Jeg har gode dage, hvor jeg står på toppen af isbjerget og vinker problemerne væk - men jeg har også dårlige dage, hvor jeg er passagér på Titanic og sejler direkte ind i isbjerget og drukner. Sådan er livet. Det giver tit en tryghedsfølelse at vide, at man ikke er den eneste i verden der f.eks. aldrig har set Godfather eller den eneste som altid tisser op af toilettets inderkant for ikke at larme så meget. Og derfor, deler jeg mine øjeblikke fra hverdagen med jer. Hvor skøre de end kommer til at være.

tirsdag den 26. juli 2011

ventetid

Når man får en sms og det ikke er fra den man helst ville have en fra.



mandag den 25. juli 2011

no words

Jeg ville egentlig rigtig gerne lave et indlæg om ABB og hans handlinger oppe i vort naboland Norge, men jeg har simpelthen ikke ord for det. Så derfor, intet.

Må han få et rædselsfuldt og forfærdeligt liv. Desværre angrer han nok aldrig hvad han har gjort.

torsdag den 21. juli 2011

V for voksen

Så blev det også min tur, til at blive voksen og vigtig. Eller det står der i hvert fald i mit pas nu. 18 år. Født i '93. Kørekort til 2063. Bum. Lige nu ser jeg Hannah Montana på Disney Channel.

Sommeren er nu godt igang, og i år har jeg rent faktisk anskaffet mig et liv. Derfor har der været lidt stille herinde. Jeg har nået at se SÅ mange mennesker, udover dem på Roskilde '11 selvfølgelig, på kun 2 uger faktisk .. Jeg er helt forbløffet over mig selv. Sidste år gik jeg bare fuldstændig i selvsving fordi jeg havde så meget fritid. Jeg har også tabt mig 4 kilo hen over sommeren indtil videre, og jeg har egentlig ikke rigtig lavet noget. Så det er jo helt ok :-)

Er jeg den eneste der allerede savner Roskilde? Det er virkelig en af de bedste uger i løbet af mit år, og når man så står derude, på den stinkende festivalplads med 3 dage gammelt hår og beskidte denim-shorts, så tænker man bare; "Det er sgu livet det her" og så er ugen bare lige pludselig ovre. Kun 132 dage endnu! Suk.

Jeg har ligget og tænkt lidt. Ude i baghaven med katten på min mave. Når jeg i 2013 bliver færdig med gymnasiet (note: shit man, jeg er allerede færdig med 1.g - times flies by!), så skal jeg ud at rejse. Det er 100% sikkert. Men jeg kunne også rigtig godt tænke mig at bo et år i London. Eller et sted nede omkring Hastings (syd england) måske. 2 sabbatår virker bare som ret lang tid, synes jeg. Og jeg vil altså også rigtig gerne se lande som Afrika, Thailand, Australien, USA/Hawaii, Island og Grønland, hvilket bliver lidt svært hvis jeg skal bruge et år på at være bosat i England. Jeg har ikke lige løst gåden om hvordan alt dette kan falde i hak med hinanden, kan I nok læse ...

Og i aften skal jeg i byen med mine venner (igenigenigen), men min konto står bare nærmest i -108291902 kr.
Pis altså. Så må jeg jo bare vippe lidt med mine eyelashes og strutte numsen. Årh. det er også bare mega tacky at gøre sådan noget. jaja, jeg finder nok på noget.

Ok, jeg sover nu. En lille morfar er der altid plads til.

Hvordan går jeres sommerferie?
Jeg vil mægtig gerne høre om det :-)

/x.