Hej, jeg hedder x. Eller, nej det gør jeg ikke, men jeg føler ikke lige for at vedlægge mit navn på den her blog. Det her bliver nemlig min online dagbog, og sådan bliver det. En dagbog uden løgne og forestillinger om hvordan tingene burde være, men om hvordan verden rent faktisk er. Jeg ligger det ud på internettet fordi jeg ved at jeg ikke er den eneste teenager der føler som jeg gør. Jeg har gode dage, hvor jeg står på toppen af isbjerget og vinker problemerne væk - men jeg har også dårlige dage, hvor jeg er passagér på Titanic og sejler direkte ind i isbjerget og drukner. Sådan er livet. Det giver tit en tryghedsfølelse at vide, at man ikke er den eneste i verden der f.eks. aldrig har set Godfather eller den eneste som altid tisser op af toilettets inderkant for ikke at larme så meget. Og derfor, deler jeg mine øjeblikke fra hverdagen med jer. Hvor skøre de end kommer til at være.

onsdag den 22. juni 2011

Kender i følelsen?

"Hvorfor er alle de mænd jeg møder sådan nogle psykopater? Er du klar over hvor hårdt det er at være single?? Man står der, skide stiv hver weekend, i alt for spidse sko, og har købt alt for dyre drinks også lige pludselig .. BANG .. så er klokken 5!! Så tænder de lyset og så er der kun de grimme tilbage .. Så går man skide deprimeret hjem til en tom lejlighed. I virkeligheden ville jeg hellere have brugt aftenen på at have ligget i ske med ubarberet ben og se en helt masse dårligt fjernsyn.
Jeg er blevet fra-narret mit kredit kort og mit bryllup, og jeg ligger her og ligner en der har ligget i fosterstilling og spist citron måne i en måned. Kan i huske hvor simpelt livet var engang? nej. nej, det kan jeg sku egentlig heller ikke!"

Jeg hader at barbere ben, og jeg hader at gå rundt i spidse lortestilletter en hel aften, bare for stadig at have håbet hængende om at score en sød gut, selvom jeg udemærket godt kan se at alt hvad der er, er et par Brian'er og en egoistisk idiot med sine latterlige venner. Alle de gode fyrer er jo blevet snuppet. Selvfølgelig. Man kan heller ikke gå alt for meget amok på dansegulvet og hygge sig med veninderne, hvis der er et kamera til stede. I øjeblikket vil det virke helt vildt nice at stå og give den gas, men når man så næste morgen vågner op og tjekker facebook som det første (lad vær' med at lyve for dig selv, vi gør det alle), og ser alle billederne fra aftnen før, og hvordan dit hår bare sad pisse godt på de 2 første billeder, og så som en høstak på de resterende 34 ....... så er livet bare ikke særlig fedt mere. Man vil heller ikke være den der narcisistiske bitch der skriver "slet" under alle billederne, fordi man ikke vil tagges på dem, eller fordi man har en dobbelhage på størrelse med en blåhvals. "Årh jeg er da ligeglad, det er bare en dårlig vinkel" siger man for at virke tough og overskudsagtig, men inden i, der tænker man; "fml, skal jeg ike bare grave mig ned i et hul nu, eller er der nogen er har en lastbil jeg kan gemme mig under?"


Eller er jeg den eneste?


/x.

1 kommentar:

Putting Me Out There sagde ...

Billeder er billeder - de er der for at man kan få et godt grin, og så er de ellers glemt :). Jeg synes det er sejt, hvis man bare griner af sig selv. Man ved jo godt, at man langt fra ser sådan ud hver dag, og det da også helt vildt mistænkeligt i mit hoved, hvis der ingen dårlige billeder findes på ens facebook-profil. Elsk dig selv som du er! trods dine dobbelthager og et høstak af et hår :).
Og ps. den slags ser man jo ikke i byen ;)