Skrevet den 15. december 2010.
I morgen kl.13:45 går jeg igang med min AP eksamen (almen sprogforståelse). Fuck og lort.
Vi må have alle de hjælpmidler vi vil, med ind til prøven, men ikke computer, ipod og lign. Jeg håber virkelig det går godt. Jeg kan ikke klare flere dårlige karakterer lige nu. Og med dårlige mener jeg alle de 4- og 7-taller jeg har fået på det sidste. Aldrig har jeg fået så dårlige karakterer før. Jeg skulle lige til at skrive at det vel bare må være en tilvænningssag. Men det er det jo netop ikke. Det er jo ikke alle der får 4 og 7 på gymnasiet. Jeg er bare blandt nogle af dem der gør. ÆV! Jeg har altid fået 7,10 og 12 for mine opgaver .. Jeg har ALDRIG fået 00 eller 02 - ja altså, før jeg kom på gymnasiet. Fed detalje, var! Stedet der skal uddanne mig fylder mig op med de irriterende små briller der. 00. Jeg prøver bare lidt at glemme jeg overhovedet har fået dem. Benægter. Når andre spørg mig hvordan det går, svarer jeg altid "godt", for jeg synes egentlig det går godt. Men så tænker jeg over hvor godt det går for alle andre, og så går det lige pludselig ikke så godt mere. Jeg ved godt man ikke skal måle sig selv med andre, men come on, vi gør det jo alle sammen. Og vi gør det specielt når vi har det dårligt med os selv eller er usikre. Dumt, dumt, dumt!
Jeg har heller aldrig rigtig brokket mig på den her måde før. For generelt, der har jeg det jo godt. Eller, det havde jeg. På mit 9. klasses afgangsprøvepapir stod der ikke et eneste 4-tal. Kun 7,10 og 12. I år, som 1.g'er består mine standpunktskarakterer af 02, 4, 7 og 10. Jeg synes virkelig det er pinligt. Jeg burde være bedre end 02 og 4. 7 har jeg intet imod. 7 er gennemsnit. Og mit 10-tal er jeg rigtig glad for, det er i skriftlig dansk. Men at jeg ikke har fået 10 i andet er en skuffelse. Jeg har aldrig været mundtlig aktiv i timerne, men det skal i hvert fald ændres nu! Det gjorde jo ikke rigtig noget i folkeskolen, at man ikke var det. Lærerne vidste jo godt om man kunne det man skulle. Og det kan jeg. Jeg siger det bare ikke højt.
I matematik og fysik der flopper jeg dog fuldstændig. Jeg har altid haft svært ved de to fag, og gymnasiet gør dem ikke ligefrem nemmere. Og naturvidenskab, nv, skal bare dø! Jeg forstår det simpelthen ikke.
Nu kom jeg til at sætte Michael Bublé på - det hjalp lidt på humøret. Musik er nu en dejlig ting.
Og på den linje vil jeg slutte det her indlæg.
Vi snakkes ved.
/X.
1 kommentar:
Hvorfor føler jeg du skriver om mig?
http://sunshineineveronessky.blogspot.com/
Send en kommentar